OVERNATNING
FÅ HELE FESTIVALEN MED
En fest bliver altid lidt sjovere, når man kan slå sig løs og give den gas, og det er altid lidt lettere at gøre, når man ved, at ens seng er inden for en overskuelig rækkevidde.
Man kunne måske tro, at festen slutter sammen med vores sceneprogram, men det er langt fra sandheden. Det er nemlig ud på de sene nattetimer, der er mulighed for at opleve de helt uventede og magiske musikalske oplevelser, når festivalens musikere finder sammen på kryds og tværs og jammer til den lyse morgen.
Giv dig selv den gave at få hele festivalen med.
Vi tilbyder flere forskellige overnatningsmuligheder, så alle kan være med.
SQBX CAMPEN
CAMPINGVOGN ELLER TELT
Til dig der ønsker at medbringe campingvogn eller telt (dog ikke fortelt) er det igen i år muligt at overnatning på SQBX-campen.
SQBX-campen er placeret lige udenfor Det Musiske Hus, så det bliver ikke lettere.
INDTJEK
SQBX-campen er åben fra torsdag 16.09.21 kl. 12.00 til søndag 19.09.21 kl. 14.00.
Indtjek sker i Foyeren i Det Musiske Hus, hvorefter vores camp-boss vil vise dig til rette.
STRØM
Det er muligt at tilkoble sig strøm. Det er dog ikke tilladt at benytte elektriske apparater som el-kedler, kaffemaskiner, varmeblæsere og lignende.
TOILET OG BAD
Der vil under hele SQBX 2021 være døgnåbent i Det Musiske Hus, hvor toiletter forefindes.
BEMÆRK: Det er ikke tilladt at tømme kemiske toiletter i husets toiletter.
Der er ikke badefaciliteter på festivalområdet. Vi henviser til byens svømmehal, som ligger blot 400 meter fra festivalområdet.
PRISER
Pris pr. nat: 70 DKR
Fredag 17.09.21 til søndag 19.09.21: 110 DKR (spar 20%)
Torsdag 16.09.21 til søndag 19.09.21: 155 DKR (spar 25%)
BEMÆRK: Alle priser er pr. vogn/telt og inklusiv strøm.
KØB OVERNATNING
Da der er begrænsede pladser på SQBX-campen anbefaler vi bestilling og køb af plads så hurtigt som muligt.
Bemærk: Pladsen betales i forbindelse med bestilling.
Du kan købe din plads til årets festival her.
MASKINHALLEN
OVERNATNING I MASKINHALLEN
Overnatning i Maskinhallen er for dig, der hellere vil feste end sove i løbet af SQBX 2021, og for dig der sagtens kan nøjes med en luftmadras og en sovepose i selskab med andre.
Maskinhallen ligger 400 meter fra Det Musiske Hus og altså i en overskuelig afstand fra festivalen. Du tildeles en plads i et lokale sammen med andre og skal selv medbringe liggeunderlag og andet sovegrej.
BEMÆRK: Der vil ikke være mulighed for at aflåse sovelokalet. Har du instrumenter eller andre værdigenstande, er det muligt, at få dem opbevaret i Det Musiske Hus.
INDTJEK
Maskinhallen er åben fra torsdag 16.09.21 kl. 12.00 til søndag 19.09.21 kl. 14.00.
Indtjek sker i Foyeren i Det Musiske Hus, hvorefter vores camp-boss vil vise dig til rette.
TOILET OG BAD
Der er adgang til toiletter i Maskinhallen.
Der er hverken badefaciliteter på festivalområdet eller i Maskinhallen. Vi henviser til byens svømmehal, som ligger blot 400 meter fra festivalområdet.
PRISER
Pris pr. nat: 40 DKR
Fredag 17.09.21 til søndag 19.09.21: 65 DKR (spar 20%)
Torsdag 16.09.21 til søndag 19.09.21: 90 DKR (spar 25%)
BEMÆRK: Alle priser er pr. person.
KØB OVERNATNING
Du kan købe overnatning i Maskinhallen her.
Bemærk: Overnatning betales i forbindelse med bestilling.